Tag-arkiv: natur

Min bag-baghave

Jeg har i nogle dage planlagt at gå mig en tur i Taulov skov. En tur, som ikke bare skulle være frem og tilbage, men hvor man går rundt. Ved at kigge på mange kort ender de fleste veje blindt ved Spang Å i Elbodalen, derfor blev det lidt uoverskueligt indtil jeg spurgte til råds i den lokale Facebook gruppe. Der er officielle og afmærkede stier. Den jeg valgte at gå i dag var tøsedrengsruten på 8 km. Ruten går gennem by, mark, skov og ådal, under og over motorveje, langs og igennem nok nogle af områdets smukkeste områder. Jeg ville ønske at et kamera kunne indfange det samme som øjet ser. Det er ikke sidste gang jeg er gået turen. Måske bliver den lidt længere næste gang.