FC Fredericia – Skive, en kold fornøjelse

Der var skruet helt ned for varmen på Monjasa Park da FC Fredericia tog imod Skive.
Dog vandt vi kampen med masser af flotte mål. Dommeren dømte ting, som ikke skete og brugte slet ikke fløjten når der var noget at dømme. Men alt i alt en ok flot kamp.

FC Fredericia kunne hente tredje sejr på stribe, da trængte Skive kom på besøg i 1. division, og det startede glimrende for hjemmeholdet.

Mads Eriksen bragte Fredericia på 1-0 efter bare seks minutter efter skidt målmandsspil fra Skive, og med tyve minutter spillet bankede Dennis Høegh læderet i mål fra kanten af feltet til 2-0.

Skive gav dog ikke op, og takket være to scoringer af henholdsvis Jonas Henriksen og Thomas Dalgaard gik skibonitterne til pause med 2-2.

Det lignede længe en pointdeling, men med 63 minutter spillet dukkede Brent McGrath op og sparkede Fredericia til sejr med sit mål til 3-2. Peter Sørensens tropper har nu hentet tre sejre i træk, mens Skive indkasserede fjerde nederlag på stribe.

Andetsteds i 1. division tørnede Thisted og FC Roskilde sammen. Her endte det med en deler, da først Allan Høvenhoff havde bragt hjemmeholdet i front 1-0 efter en halv time.

Mathias Gehrt sikrede dog Rasmus Monnerups tropper ét point med sin scoring til 1-1 kort før tid. Thisted holder dog fortsat fast i tredjepladsen.

bold.dk

Skriv et svar