Kategorier
Funny HaHa

Information om kommende tilbud om vaccination mod COVID-19

Kære Borger,

Om kort tid bliver de første invitationer til vaccination mod COVID-19 sendt ud til udvalgte borgere. Dette vil foregå i prioriteret rækkefølge, således at de mest udsatte får tilbudet først. Sundhedspersonale samt ældre og kronisk syge skal derfor holde godt øje med deres E-boks de kommende dage.

Der har forståeligt nok været en del debat om de nyudviklede vacciner den seneste tid, særligt på de sociale medier hvor al væsentlig og nuanceret debat foregår nu om stunder. Vi vil her forsøge at imødekomme de kritiske røster og besvare nogle af de spørgsmål vi har set stillet.

Hov hov, er det ikke gået lige lovligt hurtigt med at få udviklet en vaccine? Hvad med bivirkninger?

Vaccinerne er allerede givet til ganske mange mennesker, da det ikke har skortet på hverken midler eller testpersoner under en igangværende pandemi. Der meldes om ganske gode resultater og meget få bivirkninger. Af disse første vaccinerede har næsten ingen udviklet specielle evner som røntgenhørelse eller jernkinder. Udover den forventede immunitet mod COVID-19, forstås.

Hvorfor kan jeg ikke blive vaccineret lige med det vuns? Det synes jeg lissom jeg skal!

Du er med overvejende sandsynlighed ikke særligt vigtig. Det er blevet besluttet at vaccinere vigtige og udsatte mennesker først. Mennesker hvis virke har reel værdi og som samtidig er udsat for smittefare eller mennesker som næsten med garanti vil gå helt i udu skulle de blive smittet. Du er sikkert ikke nogen af delene. Langt overvejende af befolkningen er nemlig at finde i vores sidste prioritetskohorte, “Øvrige”, Sundhedsstyrelsens fællesbetegnelse for nødtørftigt besjælede celleklumper uden behov for særlige hensyn.

Skal jeg vaccineres? Hvad nu hvis jeg ikke vil? Hvad så, hva’?

Ingen skal vaccineres, nej. Det skal stå den enkelte frit for at afstå. Grunde til at afvise tilbudet om vaccination kunne være at man

  • allerede er afgået ved døden og derfor ønsker at overdrage sin plads i køen til en anden værdigt trængende
  • er en prokaryotisk livsform eller måske en slags bælgfrugt uden respirationssystem og dermed allerede har immunitet overfor gemene patologier som SARS-CoV-2 og lign.
  • er ganske ligeglad med eget og alle medmenneskers ve og vel
  • har læst noget på Facebook om at nogen på Facebook blev vaccineret og efterfølgende straks udviklede en lidelse de havde læst om på Facebook

Som ovenstående indikerer er der altså forsvindende få gode grunde til at takke nej. Sandsynligheden for at din egen “research” (og her bruges ordet i videst mulig forstand) på Facebook, YouTube og Heste-Nettet har afdækket noget som den etablerede videnskab har overset er i skrivende stund: nul (0).

Vaccinen laver om på mit DNA med 5G-bestrålede mikrochips af kviksølv!

Korrekt. Alle spørgsmål om udrulning af det nye mobilnet er dog en sag mellem den enkelte borger og dennes teleselskab.

Jeg er blevet vaccineret. Må jeg så gerne nyse andre ind i munden igen?

Det har man aldrig …

(ಠ_ಠ)

Nej, du må ikke. Sådan noget skal du ikke gøre.

Tak for din opmærksomhed. Du kan nu gå tilbage til at sidde og stirre ind i væggen (eller Netflix) og lade de voksne arbejde på at trække os alle ud af sotens klamme favntag.

Venligst stjålet af abekat punktum net

Kategorier
Viralt

Cold Bernie

Det hele startede med dette billede af Bernie Sanders; Chairman Sanders.

Og sidenhen er det gået helt amok med at lave memes med billedet af Cold Bernie. Både på Twitter og Instagram er der kommet en masse forskellige udgaver af billedet. Bare se galleriet her.

Opdateret 25.01.2021

Har du nogle billeder som ikke er vist her, så link til dem i kommentar feltet.

Kategorier
Opskrifter

Langtidshævede boller

Det her er endnu en af opskrifterne, som jeg godt kan lide da de er nemme og lige til at gå til.

Du skal bruge en stor skål/bowle, en køkkenvægt, og et målebæger, 1 te-ske og 2 spise-skeer, samt en bageplade og noget bagepapir. Det er i hvert fald de praktiske ting. Ellers skal du have følgende ingridienser til bollerne

Du skal bruge

  • 10 gr. gær
  • 1 liter vand
  • 3 tsk. salt
  • 3 tsk. sukker (jeg bruger birkesød el. sukrin)
  • 4½ dl. havregryn
  • ca. 900 gram mel (jeg bruger ½ hvede og ½ spelt)
  • Sesam til pynt

Fremgangsmåde

Gæren og vandet røres ud, så tilsættes salt, sukker, havregryn, og ¾ af melet. Det hele røres godt samme og resten af melet hælder stille og roligt i. Det hele skal ende ud i en lidt våd, og godt klistret dej.

:)

Denne dej stilles så i køleskabet natten over, min. 6 timer, i godt tillukket tilstand. Jeg plejer bare at bruge godt med køkkenfilm ud over min skål. 

Når dejen har hævet tænder du for ovnen på 200 grader. Bollerne klattes ud på en bageplade beklædt med bagepapir med 2 skeer, dyb skeerne i vand, når du skal tage noget nyt dej, så kan du få bollerne i nogenlunde ensartet størrelse. Så drysses de med Sesam og sættes i den forvarmede ovn i ca 25 minutter.

Tip 1

Ønsker du gulerodsboller eller rosinboller erstatter du blot noget af havregrynene med en af disse ingridienser.

Tip 2

Ønsker du mere luftige og sprængte boller sæt en bradepande med vand nederst i ovnen når du tænder for ovnen, det giver denne, bagerovn effekt med damp.

Kategorier
Opskrifter

Tomatsuppe

Opskriften er meget hjemmelig. Det er en sammenblanding af mange af de opskrifter der findes på internettet i forvejen og noget af det vi selv kan lide. Den er lige til at gå til, og ungerne er vilde med resultatet. Når man koger pastaen direkte i sovsen bliver den næsten lige så rød som tomaterne og meget meget blød.

Ingredienser

  • 5 tomater fra køleskabet, evt. nogle man ikke nåede at spise på madpakker. Behøver absolut ikke at være helt friske.
  • Lidt broccoliblanding
  • 1 peberfrugt
  • 1 løg
  • ½ l piskefløde
  • 1 Bouillonterning
  • lidt pasta, jeg bruger ca. 150 g
  • 1 dåse majs
  • 2 dåser flåede/hakkede tomater eller passata

Fremgangsmåde

Kog lidt vand, skær et X i toppen af tomaterne og put dem i det kogende vand i 1 minut. Hæld det kogende vand fra og hæld straks koldt vand over tomaterne. Du vil nu kunne pille skrællen af tomaterne.

Hvis du har en blender/foodprocessor, put tomater, løg, peberfrugt, og dåsetomater heri, og blend det godt og grundigt. Kom det i en gryde.

Hvis ikke så hak løg & peberfrugt. Put tomater i en gryde og hæld dåsetomaterne ved og mos det godt. Kom så det hakkede løg og peberfrugt heri.

Hæld resten af ingridienserne i, undtagen fløden, og kom det op at koge. Når det hele koger skru ned for varmen til det netop lige koger og lad det småkoge i ca 20 minutter.

Til sidst hæld fløden i. Kog så i 3 minutter mere og smag til med salt og peber.

Tomatsuppen smager meget bedre end det man køber på dåse. Den er beriget med gode grøntsager og lidt pasta. Ungerne er VILDE med den. Meget let at lave. Meget lidt opvask efterfølgende og meget billig.

Kategorier
Opskrifter

Chokoladekage

Dette er en af de ældste posts fra dengang, hvor det hele lå på xodeus.dk. Kvajekage var overskriften på dette indlæg før og her kommer det så og er oprindelig skrevet 23. maj 2008.

Michelle skal give kvajekage på arbejde i aften, så hun har bestemt sig for at bage. Jeg har så godt nok været lidt af en røv, for jeg kom til at bage kagen, selvom Michelle sagde hun nok skulle gøre det. Ikke desto mindre havde hun lovet Cassandra at hun skulle hjælpe til med kagen, og hun stod bare ved siden af, ikke desto mindre at jeg lovede at tømme/fylde opvasker mens hun lavede kagen og det blev faktisk omvendt. Så det er ikke så fedt, men alt i alt en vellykket kage.

Det er blevet til en chokoladekage. Kagen er en succes. Meget spongy, velsmagende og der er en god sukker balance. Inspiration til opskriften fandt vi via google, ved blot at sortere. Det skulle være super nemt, lige til at gå til og uden alt mange ingredienser. Så det er blevet til Catarinas chokoladekage. Vi har dog tilføjet 1 ingrediens, som der nu blev anbefalet op til flere steder under kommentarerne.

Oprindelig udgivet på xodeus.dk/kvajekage

Mariusz Chokoladekage

Kagen

Tilberedningstid: 20 min.
Bagetid: 35 min.

Ingredienser:

  • 600 gram mel (10 dl)
  • 600 gram sukker (6½ dl)
  • 1 liter kærnemælk
  • 3 tsk. Natron
  • 6 spsk. cakao
  • 1 1/2 dl olie
  • 200 g revet mørk chokolade (købes hel og rives i  )

Tænd for ovnen og stil den på 200 °C almindelig ovn.
Alle disse ingredienser kommes i en STOR skål. Så finder du din allerbedste grydeske frem og rører og rører og rører og rører indtil dejen er glat og pæn at se på uden klumper. Du kan bruge en håndmixer, det gør jeg.
Dejen kommes i en smurt, stor bradepande, som stilles midt i ovnen.
Bages i 35 min ved 200 °C. Husk at forvarme ovnen.

Glasuren

  • 125 g. smør
  • 1½ dl. stærk kaffe(færdiglavet-ikke pulver)
  • 3 tsk. vanillesukker
  • 3 spsk. kakao
  • 4 dl. flormelis
  • 4 dl. kokosmel

Alle ingridenser kommes i en gryde og smeltes til en varm flydende mase og kommes på den afkølede kage.

Velbekomme